Kolding Nyheder

25 biler giver indlagte børn en på opleveren

Elo Christoffersen
Elo Christoffersen
Her er det fra sidste års arrangement. Foto: BlumePress (Arkivfoto)

Det er igen tid til “Børnenes køredag”. I år er det den 27. august.

Erik Allerslev har igen formået, at samle alle tropperne, så man igen kan køre for børnene, som er tilknyttet børneafdelingen på Kolding Sygehus.

Erik Allerslev har igen skaffet 25 flotte køretøjer, og mange officials vil stå i vejkryds og guider konvojen med de gamle flotte biler så de kan køre i samlet flok.

Vink til børnene og bilerne

Erik Allerslev håber, at folk igen i år vil stå med flag langs hele ruten og vinke, når bilerne kører forbi,

-Det giver altid et sus i maven. Specielt for de mange børn der er med på køreturen, når de ser alle de folk der vinker til dem, fortæller Erik Allerslev.

Igen i år går turen fra Kolding Sygehus og ud til Skamlingsbanken, og videre forbi Kolding Havn og ud til Hotel Koldingfjord, hvor Peter Madsen igen er vært ved et flot kagebord.

Køreturen starter klokken 13 fra Kolding Sygehus. Her køres forbi Slotssøen og videre ud til Skamlingvejen Og man forventer at være ved Agtrup klokken 13.20. Her fortsætter turen på de små veje ned til Binderup Strand, hvor ankomst forventes at være klokken 13.40. Herefter fortsættes til Skamlingsbanken, hvor man ankommer klokken 14.

Klokken 14.45 går turen tilbage til Kolding og videre via Fjordvej i Strandhuse ud til Hotel Koldingfjord. Ankomst er klokken 15.25 Efter en lille forfriskning går turen tilbage til Kolding Sygehus, hvor turen afsluttes.

Det er stadigvæk muligt for børn og deres familier at tilmelde sig turen. Det skal foregå igennem børneafdelingen på Kolding Sygehus.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev. Så får du nyheder direkte i din indbakke.

Tagget
Del denne artikel