Kolding Nyheder

29-årig mand sigtet for to røverier i Kolding

Elo Christoffersen
Skrevet af Elo Christoffersen
Foto: Elo Christoffersen (Arkivfoto)

En 29-årig mand blev tirsdag anholdt og sigtet for to røverier i Kolding.

Tirsdag anholdt Sydøstjyllands Politi en formodet gerningsmand, der er sigtet for at have begået to røverier mod en butik i Kolding.

Den 19. og 20. august blev der begået røveri mod en butik i Kolding. Det fik mandag Sydøstjyllands Politi at efterlyse vidner, der kunne bidrage til at opklare sagerne.

Den efterfølgende efterforskning peger på, at det er samme person, der stod bag begge røverier. Efterforskningen har desuden ført til, at politiet tirsdag omkring klokken 12 kunne anholde en 29-årig mand på en adresse i Kolding. Han er nu sigtet for, at stå bag begge røverier og fremstilles onsdag i et grundlovsforhør ved retten i Kolding.

Under røverierne truede gerningsperson sig til mindre kontantbeløb. Første gang skete det med en kuglepen, mens der dagen efter blev truet med en kniv.

OPDATERING

Den 29-årige mand blev ved grundlovsforhøret varetægtsfængslet til den 20. september. Der blev taget forbehold i forhold til at kære afgørelsen.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev. Så får du nyheder direkte i din indbakke.

Tagget ,
Del denne artikel