Kolding Nyheder

36 nye almene lejeboliger ved Dollerup Sø

Elo Christoffersen
Skrevet af Elo Christoffersen
Visualisering: Arkitektfirmaet Vallentin Haugland.

Ved Dollerup Sø i Lunderskov opfører Boligselskabet Kolding 36 nye rækkehuse.

Alle boligerne bliver i ét plan og får egen have med terrasse og eget skur.

Rækkehusenes facader bliver beklædt med tegl i grå nuancer og boligerne bliver opvarmet via gulvvarme med fjernvarme som varmekilde. Der vil være 2, 3 og 4-værelses rækkehuse.

Første spadestik tages den 6. marts, hvor blandt andet borgmester Knud Erik Langhoff (C), formand for Boligselskabet Kolding Bjarne Olesen og formand for Boligkontoret Danmark Klaus Bentzen deltager.

Indflytningen vil ske etapevis og første etape vil være klar omkring februar 2025.

Boligtyper

• Boligtype A bliver på 105 kvm fordelt på fire rum med en husleje på 9.644,- ekskl. forbrug.

• Boligtype B1 og B2 bliver på 95 kvm fordelt på tre rum med en husleje på 8.493,- ekskl. forbrug.

• Boligtype C bliver på 80 kvm fordelt på to rum med en husleje på 7.391,- ekskl. forbrug.

Kilde: Boligkontoet Kolding

Tilmeld dig vores nyhedsbrev. Så får du nyheder direkte i din indbakke.

Tagget
Del denne artikel