Samarbejdsaftale om talentudvikling

Elo Christoffersen
Skrevet af Elo Christoffersen
Foto: Ella Christenson/Unsplash (Modelfoto)

Kolding Kommune og Team Danmark indgår samarbejdsaftale om talentudvikling.

Team Danmark og Kolding Kommune har indgået en ny fireårig samarbejdsaftale, der skal fremme udviklingen af unge sportstalenter mod en karriere i elitesporten.

Aftalen er et skulderklap til arbejdet i Kolding Talent, der siden 2008 har givet børn og unge i 7.-10. klasse samt på en række ungdomsuddannelser mulighed for at forfølge deres sportslige ambitioner samtidig med, at de går i skole. Det oplyser Kolding Kommune i en pressemeddelelse.

Den nye samarbejdsaftale dækker bowling, håndbold, fodbold, badminton og svømning, som er er Team Danmark støttede sportsgrene. Derudover prioriterer Kolding Talent lokalt talentudviklingen i tennis, karate, brydning og volleyball.

-Aftalen er med til at sætte rammen for Kolding Kommunes arbejde med at udvikle vores unge sportstalenter og hjælpe dem frem mod, at de forhåbentlig bliver en del senioreliten. Samarbejdsaftalen med Team Danmark er med at understrege, at Kolding Kommune vil være en synlig og markant idrætskommune, der arbejder langsigtet, strategisk og ansvarligt med at udvikle vores talenter, siger Birgitte Kragh, formand for udvalget Sundhed og Fritid.

Kolding Kommune har samarbejdet med Team Danmark om talentudvikling siden i 2008, hvor det blev muligt gå i en sportsklasse. Det er et krav fra Team Danmark, at tilbuddene til de unge talenter tager højde for den enkelte atlets sportslige, uddannelsesmæssige og personlige udvikling. Det betyder blandt andet, at de unge atleter passer deres skole samtidig med, at de får målrettet morgentræning, klubtræning samt adgang til fysioterapi, kostvejledning og samtaler om deres personlige udvikling og trivsel.

Kolding Talent tilbyder sportsklasser på Brændkjærskolen (7.-10. klasse), Efterskolen Kildevæld samt ungdomsuddannelserne på HANSENSBERG Tekniske Gymnasium, IBC Kolding Handelsgymnasium, Kolding Gymnasium og Munkensdam Gymnasium.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev. Så får du nyheder direkte i din indbakke.

Tagget
Del denne artikel