Naturpark Lillebælt indviede onsdag nye hovedvejsskilte i bestræbelserne på at øge kendskabet til parkens værdier og havmiljøet.
Naturpark Lillebælt har onsdag indviet de første hovedvejsskilte. Der er blevet opsat seks skilte rundt omkring i Kolding, Middelfart og Fredericia Kommuner i håbet om at øge opmærksomheden omkring parkens værdier og behovet for at beskytte havmiljøet. Dette arbejdes der fortsat på.
Indvielsen fandt sted i Hejlsminde, da Kolding Kommune i år har formandskabet for naturparken.
Ved indvielsen var der stor opbakning fra både Friluftsrådet, Hejlsminde Lokalråd og flere borgere i Hejlsminde. Naturpark Lillebælt håber, at de nye skilte vil tiltrække flere besøgende og fremhæve de unikke naturområder og miljøinitiativer, som parken repræsenterer.
Se billederne øverst i artiklen…