Brandvæsnet kørte hjem med uforrettet sag

Elo Christoffersen
Skrevet af Elo Christoffersen
Foto: Elo Christoffersen (Arkivfoto)

Der var ingen brand. Derfor kunne brandvæsnet køre hjem igen med uforrettet sag.

Der blev meldt om en naturbrand på Svalevej i Lunderskov søndag klokken 11.30.

Brandvæsnet kom hurtigt til stedet.

-Men naturbrand er nok så meget sagt. Der var røgudvikling fra en kompostbunke tilhørende et hus på Svalevej. Her havde man smidt noget aske i kompostbunken – aske man troede var gået ud. Men ikke helt. Det gav lidt røgudvikling, men ingen ild, fortæller vagtchef hos Sydøstjyllands Politi, Mads Flansmose, til Kolding Nyheder.

Brandvæsnet behøvede derfor ikke foretage sig noget og kunne køre hjem til brandstationen med uforrettet sag.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev. Så får du nyheder direkte i din indbakke.

Del denne artikel