Kolding Nyheder

Brug af ukrudtsbrænder fik sat ild i hæk og brænde

Redaktion
Skrevet af Redaktion
Foto: Elo Christoffersen (Arkivfoto)

Det lokale brandvæsen i Vamdrup fik slukket ilden.

Brandvæsnet i Vamdrup måtte tirsdag kort efter klokken 14 rykke ud til en brand ved et hus på Højvang Nord i Vamdrup, oplyser Sydøstjyllands Politi.

En 46-årig mand fjernede ukrudt med en ukrudtsbrænder. Ilden fik fat i hækken og en brændestabel. Brandvæsnet måtte tilkaldes og ilden blev slukket.

Den 46-årige mand er blevet sigtet for overtrædelse af beredskabsloven.

Hos Sydøstjyllands Politi ser de gerne, at man stopper med at bruge en ukrudtsbrænder. Det er her i foråret årsagen til mange brande. I stedet bør man ty til gammeldags metoder med hakke eller eksempelvis bruge damp, lyder det fra politiet.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev. Så får du nyheder direkte i din indbakke.

Tagget
Del denne artikel