Kolding Nyheder

Danmarks Grundlov – tid til fornyelse

Elo Christoffersen
Elo Christoffersen
Christian Ilcus. Privatfoto.

Læserbrev af Christian Ilcus (V), Piledamsvej 19, st., 6000 Kolding.

Hvilket grundlovsstyre vil bedst passe til Kongeriget Danmark ?

Den 5. juni fejrer danskerne Danmarks Grundlov. Grundslovsstyret er alle danskeres ejermand. I stigende omfang er der en erkendelse af, at Grundloven bør underlægges et service-eftersyn. Jeg foreslår derfor, at at der bliver nedsat en grundlovsgivende forsam-ling, som Højesretspræsident Jens Peder Christensen kunne lede, og at den får sæde i Århus.

Siden der i denne proces både gør sig procedurale spørgsmål gældende tæt fulgt af indholdet af fornyelsen af grundlovsstyret, må vi tage højde for begge forhold.

Med hensyn til proceduren lægger jeg vægt på, at der bliver tale om en grundlovsgivende forsamling – ikke en grundlovskommission. Det er vigtigt, at negative elementer såsom bias, interesser og passioner i videst muligt omfang minimeres fra den forfatningsgivende proces. På positiv-siden gælder det om, at grundlovsfædrene motivation og informationen der er dem til rådighed bliver tilrettelagt på en måde, der maksimerer sandsyligheden for at den nye Grundlov bliver vedtaget ved en folkeafstemning som foreskrevet i Grundloven. Det vil vel sige, at vi med Jon Elster kan sige, at designet af den forfatningsgivende proces skal forholde sig til relevante mellemliggende variable af institutionel art.

Det indebærer stillingtagen til

  • valgmåden og udvælgelsen af delegerede til den grundlovsgivende forsamling.
  • Kvalifikationer (alder, køn, indkomst) af dem, der vælger
  • De delegeredes kvalifikationer
  • Antallet af delegerede
  • Hvordan de delegerede sidder i den grundlovsgivende forsamling
  • Om forhandlingerne og debatten skal være hemmelig eller offentlig og aftsemninger under og efter afholdelsen af forsamlingen
  • Fordelingen af taletid til de delegerede
  • Tilladelse eller forbyde delegerede næstkommanderende til at læse op fra taler
  • Forsamlingens opgaver (forfatningsgivende eller konstituerende og lovgivende)
  • Placeringen af den forfatningsgivende forsamling
  • Den minimale og maksimale længde på den grunslovsgivende forsamling
  • Den minimale eller maksimale længde på grundlovsteksten
  • Procedurerne for ratifikationen af den nye grundlov.
  • Datoen for ikrafttræden af den nye Grundlov.

Med hensyn til indholdet af den nye danske grundlov presser en række emner sig på.
For det første er der spørgsmålet om, hvordan Folketinget, Domstolene og Regeringen samt partiernes stilling kunne styrkes.

For det andet er der spørgsmålet om, hvordan Den Europæiske Union skal behandles i Grundloven. EU-retten er som bekendt en særlig bindende form for folkeret, og dette er afspejlet i den nuværende Grundlov. Det er imidlertid en realitet, at der ikke længere er tale om et mellemfolkeligt samarbejde, men at EU-traktaterne bliver til ved en konstituio-naliseringsproces, som det er almindeligt antaget indeholder kimen til et nyt politisk fællesskab på vort gamle kontinent: Europa. Jeg forudsiger, at Den Europæiske Union udvikler sig til en stats-ligende fiskal-militær aktør ad åre eller en decentral føderation med et politisk center, der er er hel del stærkere end det er i dag.

For det tredje er der spørgsmålet om Kongehusets stilling. Grundloven er i sin sprogdragt undfanget som et figenblad over systemskiftet fra monarki til et parlamentarisk demokrati for at redde Kongens ære. Danmark er i dag et konstitutionelt demokrati, hvor kongemag-tens relle magt er begrænset, dog således at dets forankring i folkestyret er ubestridt. Lige så nyder Kongehuset bred opbakning i befolkningen, sålænge de kongelige gør deres arbej-de og gør det godt. Jeg anbefaler derfor, at grundlovens bestemmelser vedrørende Konge-husets rolle og opgaver moderniseres. Dette kunne ske i kombination med at Slots-og Ejendomstyrelsens opgaver med forvaltningen af de kongelige slotte bliver overført til Kongehusets administration, og ved at Kongehusets forskellige fonde bliver opfyldt af staten, say, 7-8 milliarder kroner. Hvis en kongelig tænketank ser dagens lys i forlængelse heraf, er der formentlig ingen der vil protestere. Der er spørgsmålet om monarkens rolle i udenrigspolitiske rådgivning og i forhold til Nordatlanten. Jeg går ud fra, at Udenrigs-ministeriet løbende forsyner monarken med orientering om udviklingen indenfor EU.

For det fjerde er der spørgsmålet, om Danmark skal have en ambition om mennesket. Det mener jeg Danmark skal have. Jeg vil derfor anbefale, at den grundlovsgivende forsamling forholder sig til, hvordan borgerrettigheder kan forvandles til menneskerettigheder, og om disse skal placeres i begyndelsen af Grundloven. Udgangspunktet herfor ville være EU’s Charter for Fundamentale Menneskerettigheder, der er en opsamling og modernisering af eksisterende rettigheder indeholdt i konventioner.

For det femte er der spørgsmålet om, hvordan Grønland og Færørernes stilling i Grund-lovsstyret bedst kan lovfæstes, og hvordan identiteten, sproget og kulturen for de to til statsfolket hørende nationer kan beskyttes indenfor Rigsfællesskabet. I den juridiske litteratur er det almindeligt antaget, at Grundloven skal ændres, dersom de nordatlantiske mandater nedlægges. Samtidigt er det forudset i selvstyrelovene, at Færørerne og Grøn-land en dag kan erklære sig uafhængige og at de har adgang til at nedsætte forfatnings-forberedende kommissioner. Den implicitte præmis er, at Færørerne godt kan klare sig selv uden bloktilskudet omend med en lavere levestandard til følge, mens Grønland ikke kan det endnu. Forud for selvstyrelovenes vedtagelse fulgte advarsler fra embedsmands-værket om, at partnerskabet mellem Danmark, Grønland og Færørerne ikke fungerer tilfredsstillende. Begge folk har sidenhen nedsat grundlovskommissioner, således at de konciperede udkast til grundlove kan aktiveres, når de to folk erklærer sig selvstændige. For Islands vedkommende tog den proces 60 år, dog således at den islandske 1874-grundlov var udarbejdet som et diktat fra København. Island fik hjemmestyre i 1904 og i 1918 blev Island anerkendt som en selvstændig stat i personalunion med den danske konge. Island blev selvstændig i 1944. Island rådgiver Grønland med at udarbejde en forfatning, der netop er offentliggjort og som er forankret i FN-erklæringen om Indfødte Folks rettigheder, rådgivning modtaget fra Wilson centeret i USA og som gør brug af forskellige danismer i en partikularistisk sammenhæng. Hvad Torshavn foretager sig har bølgeeffekt på hvordan Nuuk forholder sig. Hvordan skal de to folks forfatninger bringes i overenstemmelse med og omtales i den nye Grundlov ? Hvad med Rigsfællesskabet ? Og hvad er monarkens rolle ?

De spørgsmål vil der antageligt skulle findes svar på i den grundlovsgivende forsamling. Indtil løsrivelsen er gennemført gælder det om at få partnerskabet til at fungere baseret på gensidig respekt, hensyntagen, forståelse og udveksling forenet med varetagelsen af opga-verne i en ånd af lighed og en fælles fremtid. Et konkret udtryk herfor kunne være fonyel-sen af grundlovsstyret. Som bekendt er oprindelsen til Færørernes og Grønlands udtræ-den af EU en uenighed mellem Statsministeriet og Udenrigsministeriet.

Statsministeriet ønskede at de nord-atlantiske hjemmestyrernes udenrigspolitik skulle være sammenfald-ende med metropolens i medfør af hjemmestyrelovens § 10. Udenrigsministeriet ønskede flere strenge at spille på i dansk udenrigspolitik. Antagelsen var at en multi-dimensionel udenrigspolitik omfattende Østersøen, EU, Arktisk, Nordatlanten og Norden gav Køben-havn mere indflydelse og diplomaterne mere at lave. Asiatisk Plads gik derfor ind på at give grønlænderne og færørerne mulighed for at stemme om tilhørsforholdet til EU. Den nuværende udenrigsminister er velplaceret til at rette op. For han er ikke blot tidligere statsmedister, men også gift med en gæv færørsk kvinde. Og han er ikke kendt for at dyrke flerkoneri eller for at have moder-bindninger, som han benægter. Der er forskel på kon-tinuitet og brud, og kontinuitet og benægtelse. Den første er bare livet, den anden er er en ensomhedens labyrinth. Lars Løkke er derfor den rette mand på rette sted til at sikre at Grønland og Færørerne bliver medlemmer af EØS. Det har sin pris og et bedre og bredre partnerskab i nordatlanten er en del heraf, som Lars Løkke fik læst og påskrevet i Folke-tinget for nylig. Der er med andre ord brug for forpligtelse og kontinuitet i Nordatlanten forenet med en forståelse for sagernes kompleksitet og den politiske konstruktions man-geartede facetter. Alle er enige om, at et magttomrum ikke holder længe i en geografisk region som Nordatlanten.

Rigsfællesskabet: More rarely upright.

Det siger sig selv, at både unge, kvinder, minoriteter, migranter, færørerer og grønlændere, samt interesseorganisationer skal være være repræsenteret og have en stemme i den grundlovsgivende forsamling.

Så når vi skal undersøge, hvad der er passende må vi mentalt indstille os på og reflektere over alle disse aspekter. Fremfor alt må vi overveje, hvad det vil sige at være menneske og hvad et godt liv består af. Dette er den vanskeligste opgave af alle, når vi skal vælge hvilket liv vi ønsker at føre og hvilken karriere vi skal vælge. Og det er alt hvad jeg har at sige om grundlovsstyret i dag.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev. Så får du nyheder direkte i din indbakke.

Tagget
Del denne artikel