Kolding Nyheder

Deler juletræsplanter ud

Elo Christoffersen
Elo Christoffersen
Iben Lehmann Rasmussen (SF). Foto: Elo Christoffersen.

Du kan få en juletræsplante med rod – helt gratis.

Lørdag den 2. december fra klokken 10.30-12.30 deler SF Kolding juletræsplanter ud ved Kolding Rådhus.

Med uddelingen vil SF sætte fokus på, at vores fælles velfærd er truet.

-Regeringen uddeler gaver til den enkelte gennem skattelettelser, men lukker øjnene for, at velfærden er truet. Der mangler økonomi til at skabe udviklende daginstitutioner og skoler, anstændige tilbud for handicappede og værdige tilbud til ældre, fortæller SF’s kommende gruppeformand i Kolding Byråd, Iben Lehmann Rasmussen, i en pressemeddelelse.

Hun vil være til stede ved uddelingen sammen med Karina Lorentzen Dehnhardt, der er medlem af Folketinget for SF, og andre aktive SF’ere fra Kolding.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev. Så får du nyheder direkte i din indbakke.

Tagget
Del denne artikel