Kolding Nyheder

Den mest vindende klub til VM kvalifikationsstævne

Elo Christoffersen
Skrevet af Elo Christoffersen
Pressefoto.

Lørdag blev det første af to pointgivende VM kvalifikationsstævner afholdt i Tommerup på Fyn. Stævnet omfattede to hoveddiscipliner: kamp og teknik, hvor udøverne skulle udføre en serie af spark og slag så præcist som muligt.

Kolding Taekwondo Klub Sil’la deltog med 20 udøvere i teknikdisciplinen og formåede at imponere ved at vinde i alt 21 medaljer – herunder 13 guld, 5 sølv og 3 bronze. Disse flotte placeringer sikrede klubben titlen som “Mest Vindende Klub” ved stævnet.

For udøverne med sort bælte er en plads på medaljeskamlen mere end blot en medalje; det betyder også optjening af point til en eventuel udtagelse til VM i Hongkong til efteråret.

Næste pointgivende kvalifikationstævne bliver London International Open i maj, hvor klubben ser frem til at fortsætte den imponerende præstation.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev. Så får du nyheder direkte i din indbakke.

Del denne artikel