Kolding Nyheder

Det vi skaber i fællesskab, løfter os.

Elo Christoffersen
Elo Christoffersen
Iben Lehmann Rasmussen (SF). Privatfoto.

Læserbrev af Iben Lehmann Rasmussen (SF), medlem af Kultur og Social og Arbejdsmarkedsudvalget, Vestervang 27, 6000 Kolding.

Vi har alle brug for at være en del af et fællesskab. Et sted hvor vi hører til og føler os hørt. Men fællesskaber kan også noget andet. De kan løfte en opgave.

Et godt eksempel er det fællesskab, der har været omkring Vamdrup kino. Ikke alene har fællesskabet sikkert at biografen overlevede¸ men de har også banet vejen for ”Vores hus”. Et hus der både vil danne ramme og inspirere til nye fællesskaber. Stort til lykke med det.

En arbejdsplads udgør også et fællesskab. Og Kolding Byråd har netop uddelt Sammen om Job-priser til de virksomheder, som har tager et stort socialt ansvar i forhold til de mennesker, der er på kanten af arbejdsmarkedet og fået dem med i et arbejdsfællesskab.

Som byrådspolitiker kan man ikke tvinge nogen til at indgå i et fællesskab. Men jeg synes, at vi har pligt til at understøtte fællesskaberne, eller at yde støtte til de rammer der skal til for at danne fællesskaber.

Og i hele Kolding kommune har vi heldigvis rigtig mange gode eksempler på ildsjæle, der er med til skabe fælles fortællinger, fælles oplevelser og fællesskaber.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev. Så får du nyheder direkte i din indbakke.

Tagget
Del denne artikel