Kolding Nyheder

Digitalisering er ikke for alle

Elo Christoffersen
Skrevet af Elo Christoffersen
Hans Erik Adsbøl. Privatfoto (Arkivfoto)

Læserbrev af Hans Erik Adsbøl, Lucernehaven 20, Vonsild, 6000 Kolding.

Digitalisering er for mange nemt og enkelt, mens andre befinder sig i et digitalt helvede. Flere hundrede tusind er digitalt udfordrede, det kan være borgere med kognitive vanskeligheder, demente, hjerneskadede, borgere med udviklingshandicap, eller ligesom jeg selv, som har svært ved at huske alle de koder, som man efterhånden skal have til det ene og det andet.

Politikernes ønske var, at der ikke skulle skabes et A og et B – hold, men jeg må bare sige, at det er der blevet skabt. B – holdet er en realitet. Det er udfordrende, at når du skal have hjælp på borgerservice, ja, så skal det oftest ske ved digital selvbetjeningsløsning.

Tiden hvor man kunne komme ind fra gaden, er for længst forbi, ordet borgerservice er endt i skraldespanden. Man er tvunget til at søge hjælp andre steder, hvilket i sig selv er en kæmpe udfordring, da MitID er personligt. Der er behov for at finde nogle ordentlige løsninger, hvor alle kan få en værdig og ordentlig hjælp og hvor man kan få fysisk kontakt til et menneske.

Når jeg har haft fire blodpropper, mister man rigtigt meget af sin hukommelse, førhen havde jeg ingen problemer med computeropgaver. Når man så bestiller en tid hos Borgerservice, skal man medbringe dåbsattest, kørekortet, pas, det første de bedre om, 4 spørgsmål, hvis man har fejl i disse, må du ikke ringe til konen, så kan man ikke få MitID, og hvad så?

Dette er en generation for tidlig.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev. Så får du nyheder direkte i din indbakke.

Tagget
Del denne artikel