Kolding Nyheder

Få udretter glæde for mange

Elo Christoffersen
Skrevet af Elo Christoffersen
Godt nok er Lions Landerskov-Vamdrup er decideret mandeklub- men når der skal bindes tulipanbuketter, så træder kvinderne til med hjælp. Foto: SEB.

Få kan også gøre en stor og nyttig indsats, som kan skabe glæde hos mange.

Det viser Lions Lunderskov Vamdrup. Her yder en ganske lille gruppe mænd en stor indsats med at skaffe midler til gavn og glæde på det humanitære og sociale felt, skriver Fællesavisen:

-Ja, vi tæller faktisk kun en lille skare mænd på 13-14 stykker. Og sådan har det faktisk stort set været lige fra starten for 25 år siden. Og vi er en mandeklub. Men vi har da prøvet på også at involvere kvinder, men der var ikke tilslutning nok, så det måtte igen opgives, fortæller Verner Koldsø til avisen.

Chartring på rådhuset

Det var i midten af 1990’erne daværende dyrlæge i Lunderskov, Erik Stub, fik ideen til at oprette en Lions Club i byen. Og den 6. juni 1998 lød startskuddet.

Selve chartringen foregik højtideligt på det daværende Lunderskov rådhus med deltagelse daværende borgmester Bent Bechmann. Klubbens første præsident var dyrelæge Erling Larsen
I 2012 blev interesserede i Vamdrup taget med under vingerne, så klubben navn blev til Lions Lunderskov-Vamdrup:

-Blandt klubbens aktiviteter vægter den sociale dimension højt. Vores udgangspunkt er, at indsamle midler til støtte for ældre mennesker og andre vanskeligt stillede. Men også det interne sociale netværk i klubben er med til at holde sammen og tiltrække nye medlemmer, lyder det fra Verner Koldsø, som på sit skrivebord, i anledning af vores besøg, har lagt hele klubben historie frem på skift.

Jubilæums skrift

I anledning af jubilæet er der nemlig også udarbejdet et udførligt jubilæums skrift:

-Og indsamlingen af midler er gennem årene løbet op i omegnen af en kvart million kroner, og det synes vi, da er et ganske pænt beløb, som vi så igen har delt ud med formålet at skabe lidt ekstra glæde i hverdagen for ældre og vanskeligt stillede medborgere, fortæller en tilfreds sekretær for den lille, men aktive klub.

Af jubilæumsskriftet fremgår, at Lions Lunderskov Vamdrup har indsamlet midler ved julelotteri, Sankt Hans-arrangement, bankospil, juletræstænding, Kunstbazar, Isfugleløb, motorvejsindvielse og åbent hus hos Sydjyllands Veterantog i Lunderskov og salg og binding af tulipanbuketter, som så uddeles til gælde for blandt andre beboere på vore plejehjem.

Støttet med midler fra klubben kan blandt andre nævnes, musikskolen, Aktivitetscentret i Lunderskov, Natteravnene, flere idrætsforeninger, KFUM-spejdere, plejehjem, Hospitals klovnene, børn af misbrugere (TUBA), Folkekøkkenet, hjertestarter til Lunderskov Hallen og til sommerhusophold for trængende, som det hedder jubilæumsskriftet.

Bestyrelsen i jubilæumsåret

Klubben bestyrelse i jubilæumsåret består af Jørgen Schelde Petersen, Lejrskov, præsident. Arne Sinkbæk, Lejrskov. Keld Ullerup, Verner Koldsø, Johnny Jensen, Jørgen Schmidt og Arne Dam Mortensen, Kolding. Heraf har seks været med fra starten.

Præsidentembedet går i øvrigt på skift med et år for bordenden af gangen.
De 25 gode år fejres i Lions Lunderskov-Vamdrup med en åben reception i Aktivitetshuset i Lunderskov lørdag den 3. juni, hvor der også tildeles donationer.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev. Så får du nyheder direkte i din indbakke.

Del denne artikel