Kolding Nyheder

Familie reddede sig ud af brændende hus

Elo Christoffersen
Elo Christoffersen
Foto: BlumePress (Arkivfoto)

Huset stod ikke til at redde, oplyser politiet.

En familie reddede sig natten til fredag ud af deres hus, der stod i flammer på Christiansøvej i Kolding, oplyser Sydøstjyllands Politi.

-Det var familien, der anmeldte branden. Huset er næsten nedbrændt. Branden er slukket, fortæller vagtchef hos Sydøstjyllands Politi, Steffen Wolf, til Kolding Nyheder ved 04.30-tiden fredag morgen.

Familien kom ikke noget til.

Brandårsagen kendes endnu ikke, men ifølge politiet er branden formentlig startet i nogle tekniske installationer.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev. Så får du nyheder direkte i din indbakke.

Tagget
Del denne artikel