Kolding Nyheder

Golfklub vægter bæredygtighed højt

Elo Christoffersen
Skrevet af Elo Christoffersen
Fra venstre ses Morten Skov, Regionsdirektør fra Fynske Bank og Manager, Claus Valter Reinert. Pressefoto.

Birkemose Golf Club i Kolding har taget bæredygtighed til sig i alle aspekter af driften.

En generøs donation på 12.000 nye genanvendelige træningsbolde fra Fonden for Fynske Bank har været med til at realisere klubbens visioner.

I stedet for at bestille billige bolde fra Kina, har firmaet Muchbetter Golf fra Fredericia hjulpet golfklubben i Kolding med at sikre nye genanvendelige træningsbolde, der er produceret i Europa. Disse bolde er nu blevet doneret af Fonden for Fynske Bank.

Boldene er tidligere brugte bolde, der er blevet skrællet og sat sammen igen ved hjælp af den samme teknologi, som store boldproducenter i hele verden bruger.

Birkemose Golf Club vægter bæredygtighed højt i alt, hvad de gør, og de er meget taknemmelige for, at Fonden for Fynske Bank har ønsket at støtte endnu et bæredygtigt projekt. Det fortæller formand Jens Chr Sørensen og Manager Claus Valter Reinert i en pressemeddelelse.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev. Så får du nyheder direkte i din indbakke.

Del denne artikel