Kolding Nyheder

Holder åbent i påsken

Elo Christoffersen
Skrevet af Elo Christoffersen
Foto: Elo Christoffersen (Arkivfoto)

Superbrugsen i Vamdrup holder åbent alle fire påskedage i år, hvilket normalt ikke er tilfældet.

Ændringen skyldes, at lukkelovens bagatelgrænse er blevet hævet. Denne bagatelgrænse tillader supermarkeder med en omsætning under 43,4 millioner kroner årligt, at holde åbent på helligdage, skriver jv.dk.

Ændringen kommer til gavn for Superbrugsen i Vamdrup, som havde forventet at ligge over grænsen, men nu kan holde åbent i påsken.

Uddeler, Allan Winther Bruun, glæder sig over, at butikken kan bidrage til at forhindre en “død” by i helligdagene og give folk mulighed for at handle uden at skulle køre til nabobyerne.

Superbrugsen i Vamdrup vil være åben fra klokken 8 til 20 på alle helligdagene i påsken.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev. Så får du nyheder direkte i din indbakke.

Tagget
Del denne artikel