Kolding Nyheder

Hotel Vamdrup genåbner 11. august

Elo Christoffersen
Skrevet af Elo Christoffersen
Det 160 år gamle Hotel Vamdrup genåbner 11. august. Foto: Elo Christoffersen (Arkivfoto)

Værtshuset “Byens Bodega” flytter også ind – men får helt sig egen indgang.

Det fortæller den nye forpagter, Janni Wasniowski, til Ugeavisen Vamdrup og jv.dk, skriver Fællesavisen.

Det gamle hotel i Vamdrups bymidte har været lukket sin den tidligere forpagter gik konkurs.

Når Hotel Vamdrup genåbner bliver værtshuset “Byens Bodega” en del af hotellet. Men det bliver med egen indgang på den bagerste side af hotellet, hvor der der nu er gjort plads til både bar, dart- og spillerum.

Får egen indgang

Blandt byens borgere har det skabt bekymringer, at “Byens Bodega” nu bliver en del af hotellet. Og det forstår Janni Wasniowski godt, men hun understreger, at bodegaen får helt sin egen indgang og faciliteter, og bliver dermed også helt adskilt fra hotellet.

Den nye forpagter af det gamle hotel, har de seneste fire år drevet “Byens Bodega” og selskabslokalet Partyland i Grønnegade i Vamdrup, sammen med sin hustru. Et arrangement hun nu har opsagt, skriver Fællesavisen.

I øjeblikket er Janni Wasniowski i fuld gang med at få de sidste detaljer på plads, så hotellet bliver klar til at tage imod gæster fra den 11. august, og hun glæder sig over, at der allerede nu har være forespørgsler på overnatninger i hotellets værelser.

Hun fortæller videre, at skulle der være folk i byen, som gerne vil høre nærmere om hendes planer med det gamle hotel, så er de velkomne til at kigge inden for, hvor hun vil være at finde i rigtigt mange af døgnets timer.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev. Så får du nyheder direkte i din indbakke.

Tagget
Del denne artikel