Kolding Nyheder

Klumme: Unge tyr til nikotinprodukter trods forbud – Hvad er årsagen, og hvad kan der gøres?

Redaktion
Skrevet af Redaktion
Vibeke Henriksen. Privatfoto.

Klumme af forfatter og klummeskribent Vibeke Henriksen, Kolding.

Flere og flere unge tyr til nikotinprodukter som snus, e-cigaretter og vapes, selvom det er ulovligt for dem at købe dem. En bekymrende udvikling viser, at 18,2 procent af de 15-17-årige bruger disse produkter regelmæssigt. Nikotinposer, også kaldet snus, er det foretrukne valg blandt unge i denne aldersgruppe, uanset køn og baggrund.

Jeg synes det er vigtigt at undersøge, hvorfor så mange unge griber til disse skadelige vaner. Er det gruppepres, ønsket om at føle sig voksen, stress eller noget andet? Uanset årsagen er det nødvendigt, at samfundet og det nære miljø tager ansvar for at hjælpe de unge med at bryde deres vaner og finde sundere måder at håndtere deres udfordringer på.

Jeg blev oprigtig glad for at vores skole i Kolding Kommune, havde indkaldt forældrene fra 6., 7., 8. og 9. klasse til et forældrearrangement omhandlende nikotinprodukter og hvordan man taler med sine børn om det.

Da brugen af nikotinprodukter kan have alvorlige konsekvenser for de unges helbred, herunder afhængighed, hjerte- og lungesygdomme og påvirkning af hjernen. Man er ærligt talt lidt bange for at ens egne børn, kan fristes til at ”hoppe” med på bølgen på trods af, at de ved rigtig meget om det. Jeg kan kun alt for tydeligt huske, hvordan det var at være ung.

Men for at tage mig selv lidt i forsvar, så synes jeg det er helt forståeligt at være bekymret for ens børns sundhed, især når det kommer til så alvorlige konsekvenser som afhængighed og sygdomme.

Jeg håber at andre skoler også indkalder til forældrearrangementer, da jeg synes at der er behov for en målrettet indsats fra forældre, lærere, ungdomsorganisationer og politikere for at forebygge og bekæmpe denne tendens.

Oplysningskampagner, skoleundervisning om sundhed og stærkere lovgivning om salg til unge under 18 år er vigtige redskaber i kampen mod brugen af nikotinprodukter.

Unge skal informeres om risiciene ved nikotin og støttes i at bryde deres vaner for at opnå en sundere livsstil.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev. Så får du nyheder direkte i din indbakke.

Tagget
Del denne artikel