Kolding Nyheder

Konvertering af tankstation fejres

Elo Christoffersen
Skrevet af Elo Christoffersen
Her ses Uno-X på Hylkedalvej. Pressefoto.

På åbningsdagen får bilisterne mellem klokken 15-18 en rabat på 1 krone pr. liter brændstof. Derudover vil der i 14 dage efter åbningen være 50 procent rabat på enkeltvaske i vaskehallen.

-Vi ser frem til at indvie endnu en ny Uno-X-station i Kolding. I den forbindelse tilbyder vi igen attraktive åbningstilbud til bilister i Kolding og omegn. Som bilist kan man altid forvente at blive mødt af en velholdt station udstyret med det seneste inden for teknologi. Skulle der opstå behov for assistance, så er vores team altid indenfor rækkevidde på telefonen, fortæller Ivan Milther, distriktspartner hos Uno-X Mobility, i en pressemeddelelse.

Med overtagelsen af den tidligere Shell-station i Kolding udvider Uno-X sit netværk til i alt 279 stationer. Konverteringen af de nye stationer begyndte i januar 2024 og forventes afsluttet inden sommeren.

Eksisterende ydelser bibeholdes

Fortsat accept af eksisterende ydelser sikres, da Uno-X stadig accepterer vaskenøglen i vaskehallen og Shell Card Erhverv/Q8 Erhvervskort på stationen. Derved sikres det, at de eksisterende serviceydelser stadig er tilgængelige for kunderne.

-Vi glæder os til at byde vores kunder velkommen på den nye station på Hylkedalsvejs, hvor vores vigtigste opgave bliver at levere enkle løsninger, der gør det nemt at være kunde hos Uno-X. Uanset om vores kunder har brug for benzin, vask eller opladning, vil Uno-X være med til at udvikle fremtidens mobilitet, siger Claus Gottlieb, markedsdirektør i Uno-X Mobility.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev. Så får du nyheder direkte i din indbakke.

Del denne artikel