Kolding Nyheder

Kraftig haglbyge var årsag til fire uheld på motorvejen

Elo Christoffersen
Skrevet af Elo Christoffersen
Foto: Rigspolitiet (Arkivfoto).

Det var en haglbyge, der var medvirkende til, at der skete i alt fire uheld på Esbjergmotorvejen mellem Lunderskov og Vejen.

Søndag eftermiddag ved 16.20-tiden skete der hele fire uheld på Esbjergmotorvejen mellem Lunderskov og Vejen. Der skete tre uheld i østgående retning og et enkelt uheld i vestgående retning.

Det var årsagen til, at motorvejen var lukket i begge retninger. Motorvejen er nu ryddet og genåbnet.

Ifølge Syd- & Sønderjyllands Politi skete der ingen alvorlig personskade.

Politiet oplyser, at det var en haglbyge, der var årsagen til, at uheldene skete.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev. Så får du nyheder direkte i din indbakke.

Tagget ,
Del denne artikel