Kolding Nyheder

Kvinde ville ikke betale for taxatur

Elo Christoffersen
Elo Christoffersen
Foto: Waldemar/Unsplash (Modelfoto)

Kvinden er nu sigtet for bedrageri.

En 30-årig kvinde fra Brønshøj prajede natten til torsdag en taxa fra Dantaxi. Det skete i Fredericia. Hun ville køres til Kolding. Og kvinden blev kørt til Kolding. Men da der skulle afregnes ville hun ikke betale.

Politiet blev tilkaldt og kvinden blev sigtet for bedrageri, da hun ifølge politiet, nok ikke havde til hensigt, at betale for turen. Det totale beløb løb op i 1.407 kroner, fordi taxametret fortsat kørte indtil politiet kom frem til stedet. Og så blev kvinden også kørt til en anden adresse i Kolding.

Hændelsen blev anmeldt klokken 02.17.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev. Så får du nyheder direkte i din indbakke.

Tagget
Del denne artikel