Kolding Nyheder

Landsbyerne i fokus

Elo Christoffersen
Elo Christoffersen
Molle Lykke Nielsen (DF). Foto: Bo Nielsen.

Læserbrev af Molle Lykke Nielsen (DF), byrådsmedlem, Mosegyde 11, 6094 Hejls.

På udvalgsmødet i Natur-, Klima- og Miljøudvalget, 10. maj, behandlede vi forslag til en de kommende forhandlinger om budget.

I valgkampen og i tidligere byrådsperioder, har et af mine fokusområder været landsbyerne. I valgkampen lovede jeg, at ville arbejde for disse, i de næste fire år og kæmpe for at styrke tilskuddet til Kommunens pulje til udvikling af landsbyerne.

Grunden til dette ligger i den fantastiske ånd, det frivillige arbejde der udføres i vore landsbyer og ikke mindst de fantastiske resultater der skabes og styrkes i fællesskaberne.

Mit forslag om at styrke arbejdet i landsbyerne med 500.000 kr., som et punkt der skulle fremsendes fra et samlet udvalg til budgetforhandlingerne, skabte meget overraskende modstand i udvalget. Jeg vil sige, forslaget blev langt fra modtaget på den måde, arbejdet med budgetforslag normalt bliver modtaget af medlemmerne i udvalgene. Så jeg måtte forlange afstemning om forslaget.

Nu ved jeg at mange af udvalgets medlemmer tidligere har udtalt sig positivt om lokaldemokrati, og på det første møde i udvalget lige efter det nye Byråd trådte sammen, gav jeg udtryk for min holdning om dette værdifulde arbejde, og ikke én i udvalget var uenige.

Men mit forslag den 10. maj, var der nul opbakning til, så det er op ad bakke. Men ét er åbenbart hvad der bliver sagt og lovet i en valgkamp, og så det der arbejdes med, når først man bliver valgt.

Jeg arbejder for det jeg har sagt i valgkampen, og det er meget vigtigt for mig. Så Dansk Folkeparti fremsætter budgetforslaget, igen til budgetforhandlingerne.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev. Så får du nyheder direkte i din indbakke.

Tagget
Del denne artikel