Lis Ravn Ebbesen genopstillede ikke til lokalforeningen

Elo Christoffersen
Skrevet af Elo Christoffersen
Lis Ravn Ebbesen (t.v.) ses her sammen med formand Margit Ø. Laub. Privatfoto.

Lis Ravn Ebbesen har valgt, ikke at genopstille som næstformand i Kræftens Bekæmpelses lokalforening i Kolding.

Ved generalforsamlingen takkede formand Margit Ø. Laub næstformand Lis Ravn Ebbesen for sin ekstraordinære indsats for kræftsagen gennem mere end seks år.

Lis Ravn Ebbesen har med sin unikke indsigt åbnet døre for lokalforeningen til Kolding Kommune, herunder til Jobcentret, hvor hun har faciliteret dialogmøder om senfølger for kræftramte. Hendes arbejde har været uvurderligt og lokalforeningen ønsker at takke hende dybt for hendes dedikation og resultater, lød det på generalforsamlingen.

Generalforsamlingen blev afholdt med en særlig tak til Lis Ravn Ebbesen, der efter at have valgt ikke at genopstille til bestyrelsen, tog afsked med lokalforeningen. Hun vil blive savnet, men efterlader sig et stort arv og inspirerer andre til at fortsætte kampen mod kræften.

Foredrag efter generalforsamlingen

Efter takketalen var der et foredrag af psykolog og rådgiver Julie Sigsgaard fra kræftrådgivningen i Vejle. Sigsgaard talte om de psykiske udfordringer, som kræftramte og deres pårørende står overfor. Hun delte også vigtige oplysninger om muligheden for hjælp i Kræftens Hus og hvordan man kan få adgang til deres ressourcer og støtte.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev. Så får du nyheder direkte i din indbakke.

Del denne artikel