Kolding Nyheder

Myldretid og flaskehalse

Elo Christoffersen
Elo Christoffersen
Molle Lykke Nielsen (DF). Foto: Bo Nielsen.

Læserbrev fra Molle Lykke Nielsen (DF), medlem af Plan- og Teknikudvalget, Mosegyde 11, 6094 Hejls.

Byrådet behandlede tirsdag den 30.1.24 en bevillingssag, om frigivelse af 6.700.000 kr. til projektering og forundersøgelse af mulige trafikforbedringer på Jens Holmsvej/Svineryggen/Fynsvej.

Kim Andersen var i Jyske Vestkysten den 22. juli 2022, med en ide til en midlertidig her og nu løsning på trafikproblemet, og han havde et rimelig gennemarbejdet projekt, til forslag om en prøvehandling af sin ide. I artiklen udtaler borgmester Knud Erik Langhoff, at han modtager med kyshånd sådanne forslag, der dog skal have politiets godkendelse, og Knud Erik Langhoff stiller gerne op til en prøvehandling.

Forvaltningen og idemanden Kim har været inviteret til et par møder, og forvaltningens dom er at løsningen ikke er brugbar. Plan- og Teknikudvalget har fået en redegørelse, og her mener jeg der er udeladt en hel del faktuelle oplysninger om ideen. Desuden har jeg ikke set eller hørt politiets mening, om en eventuel prøvehandling.

Dansk Folkeparti stillede på Byrådsmødet om bevillingssagen, det forslag at der i projekteringen og forundersøgelserne af en bedre trafikløsning, skulle indgå en prøvehandling af Kim Andersens forslag. Flertallet med borgmesteren i spidsen nedstemte forslaget.

Det nuværende byrådsflertal, slog ellers meget hårdt på valgtrommerne i 2021 for, at mere borgerinddragelse var vejen frem, og dette skulle blive en vigtig del af beslutningerne i fremtiden. Dog mangler vi at se udmøntningen af valg- og skåltalerne.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev. Så får du nyheder direkte i din indbakke.

Tagget
Del denne artikel