Kolding Nyheder

Nabo opdagede tyve i naboens udestue

Elo Christoffersen
Elo Christoffersen
Foto: Rafael Classen rcphotostock.com/Pexels (Modelfoto)

Årvågen nabo alarmerede politiet og fulgte efter tyvene. Tyvene fremstilles onsdag formiddag i grundlovsforhør.

En nabo på Nytoft i Bramdrupdam opdagede tirsdag ved 11-tiden, at der gik to uvedkommende personer rundt i naboens udestue.

Naboen så to personer løbe fra stedet og fulgte herefter efter tyvene. Inden da blev politiet alarmeret.

En patrulje fra Sydøstjyllands Politi fik anholdt de to tyve. Der var tale om en 19-årig mand fra Holland samt en 20-årig kvinde fra Frankrig.

De to personer bliver onsdag klokken 10 fremstillet i grundlovsforhør ved retten i Kolding. De er sigtet for forsøg på indbrud og kræves fængslet for dette, oplyser Sydøstjyllands Politi.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev. Så får du nyheder direkte i din indbakke.

Tagget ,
Del denne artikel