Kolding Nyheder

Nu kan du indstille din kandidat

Elo Christoffersen
Skrevet af Elo Christoffersen
Pernille Sanvig modtog prisen som Easyfood Årets Talent 2022. Foto: Rasmus Nielsen.

Indstil din kandidat til årets fritids- og idrætspriser i Kolding Kommune.

Nu er det muligt for alle at indstille kandidater til nominering til at vinde fornemme priser ved Kolding Kommunes årlige Fritid og Idræt Award. Awardshowet løber først af stablen i foråret 2024, men allerede nu kan du være med til at bestemme, hvem der kan blive nomineret inden for de forskellige kategorier.

Du kan indstille kandidater inden for fritids- og idrætsområdet i kategorierne:

• Årets leder
• Årets forening
• Årets publikumspris
• IKON Årets talentudvikler
• Easyfood Årets talent
• Slotssøbadet Årets Idrætsnavn
• En række ungdomslederpriser

-Der bliver lagt utallige arbejdstimer i foreningerne af de frivillige, ledere og udøvere, og Fritid og Idræt Awardshowet er med til at hylde alle dem, som gør en særlig indsats, og dermed sørger for, at vores foreningsliv fungerer og blomstrer. Jeg håber derfor, at vi ser rigtig mange gode indstillinger af kandidater, som gør en forskel i hverdagen på fritids- og idrætsområdet, fortæller Birgitte Kragh, formand for Sundhed og Fritid i Kolding Kommune, i en pressemeddelelse.

Du indstiller kandidater på hjemmesiden kolding.dk/award. Det er muligt at indstille kandidater til priserne frem til 4. december. Kandidater til Easyfood Årets Talent og Slotssøbadet Årets Idrætsnavn kan dog nomineres frem til 31. december.

Priserne

• Årets leder
• Årets forening
• Årets publikumspris
• Slotssøbadet Årets Idrætsnavn
• Easyfood Årets talent
• IKON Årets talentudvikler
• Ungdomslederpriserne

Tilmeld dig vores nyhedsbrev. Så får du nyheder direkte i din indbakke.

Tagget
Del denne artikel