Kolding Nyheder

Politiet leder efter 71-årig mand: Helikopter sendt i luften

Elo Christoffersen
Elo Christoffersen
Helikopter i luften ved eftersøgningen i Jels. Privatfoto.

Manden er ikke set siden omkring klokken 22 lørdag aften.

Syd- & Sønderjyllands Politi efterlyser en 71-årig mand, der ved 22-tiden lørdag aften kørte fra Vikingespillet i Jels mod Langagervej, hvor han bor. Men han kom aldrig hjem.

Han er kørende på en grå firehjulet elscooter, der i følge netavisen migogvejen, er lappet sammen med gaffatape.

Der er ved 11-tiden blevet indsat en helikopter, der skal undersøge området i Jels.

Politiet opfordrer alle i området til, at tjekke haver og udhuse.

Den 71-årige mand beskrives som 165 centimeter høj, kraftig og var iført en mørk jakke og grå joggingbukser.

Oplysninger i sagen kan gives til Syd- & Sønderjyllands Politi på 114.

OPDATERING kl. 18

Syd- & Sønderjyllands Politi har endnu ikke fundet 71-årige Knud Erik. Hvis du bor i Jels og har videoovervågning, opfordrer politiet til, at man ser videoen igennem. Hvis han findes på nogle optagelser, kan det klarlægge hans færden inden han forsvandt ved 22-tiden i aftes.

OPDATERING Mandag kl. 15

Manden er fundet i god behold. Læs mere her

Tilmeld dig vores nyhedsbrev. Så får du nyheder direkte i din indbakke.

Del denne artikel