Kolding Nyheder

Skovkoncert med Martin Fabricius Trio

Elo Christoffersen
Skrevet af Elo Christoffersen
Der er skovkoncert med Martin Fabricius Trio i Marielundskoven. Foto: Klaus Holsting.

I Marielundskoven i Kolding er der skovkoncert med Martin Fabricius Trio koncert.

Jazz6000 har fredag den 11. august lokket den internationalt anerkendte Martin Fabricius Trio med ud i Marielundskoven i Kolding.

Der venter en drømmekoncert på Koldings vel nok smukkeste musikscene midt ude i skovens dybe, stille ro.

På den nærmest svævende træterrasse ved Skovløberhuset kan publikum opleve en intimkoncert med den internationalt anerkendte vibrafonist Martin Fabricius og hans anmelderroste jazztrio. Om trioens seneste album ”New World” skrev JazzNyt:

-De laver musik som ingen andre. Trioen udstråler en afklaret modenhed, der er med til at bringe dem op i international klasse.

Trioen består ud over af Martin Fabricius på vibrafon af Andreas Markus på bas og Jacob Hartholt på trommer.

Udviklet egen teknik og spillestil

Den københavnske vibrafonist Martin Fabricius har lært kunsten at spille på vibrafon af legenden Gary Burton, men han har udviklet sin helt egen teknik og spillestil, som kan fortælle de smukkeste historier af stor kompositorisk skønhed.

Han grundlagde sin trio i 2007. Siden da er det blevet til fire anmelderroste album og turnéer i Skandinavien, Tyskland, Kina og Afrika.

I dag er trioen en af de mest spillede jazzbands på Danmarks Radio. Afspilninger på både P8 og P2 vidner om, at musikken tiltaler mange og byder nye jazzlyttere velkommen.

Sjælden musikalsk perfektion

Der venter publikum en sjælden musikalsk perfektion, hvor musikerne i pagt med naturen spiller filmisk smuk og meditativ musik, der er som skabt til at blive spillet langt ude i en skov.

Trioens musik er i familie med den meditative, melodiske og alligevel stærkt rytmiske musik, man kender fra kendte orkestre som Bremer/McCoy, Svaneborg Kardy og Hvalfugl.

Disse orkestre har Jazz6000 tidligere præsenteret til udsolgte koncerter på scenen ved Skovløberhuset.

Publikum er velkommen til at medbringe picnickurv og andet godt til ganen. Der kan ikke købes drikkevarer og lignende på koncertstedet.

Koncerten findes sted fredag den 11. august klokken 19 i Marielundskoven. Billetter kan købes her.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev. Så får du nyheder direkte i din indbakke.

Tagget ,
Del denne artikel