Kolding Nyheder

Skrabekalenderen er vigtigere end tre af de største juletraditioner

Elo Christoffersen
Elo Christoffersen
Quick skrabejulekalenderen. PR-foto.

Spørger man danskerne, hvad der er vigtigt for dem i juletiden, er eksempelvis risalamanden svær at hamle op med. Alligevel viser en ny undersøgelse, at mere end hver femte dansker anser den ikoniske Quick juleskrabekalender som vigtigere end risalamande, konfekt og brunede kartofler.

I snart tre årtier har Quicks juleskrabekalender været fast inventar i den danske juletradition. I år er der trykt knap 2,4 millioner juleskrabekalendere. Skrabe-traditionen har bevaret sin popularitet gennem tykt og tyndt. I dag kender 9 ud af 10 voksne danskere til juleklassikeren. Den kan efterhånden kaldes en institution i den danske julemåned. Det oplyser Danske Spil i en pressemeddelelse.

Juleskrabekalenderens status som juletradition bliver også slået fast i en ny undersøgelse for Danske Spil udført af YouGov. Den viser, at hele 23 procent af de adspurgte danskere anser kalenderen som vigtigere end risalamande.

Når det kommer til både hjemmelavet julekonfekt og brune kartofler, mener 22 procent af de adspurgte, at de er mindre vigtige juletraditioner end at skrabe de 24 felter på den røde juleskrabekalender.

-Tallene peger på, at skrabekalenderen er meget mere end et skrabespil. Den er en fast juletradition, der afspejler vores måde at fejre jul på med hygge, spænding og forventningens glæde. Vi kan se, at skrabekalenderen for hver femte dansker er vigtigere end både risalamanden, den hjemmelavede konfekt og de brunede kartofler. Vi skal selvfølgelig ikke konkurrere med de andre traditioner i julen, for de er alle vigtige for danskerne. Men vi er stolte af den betydning, som danskerne tillægger vores ikoniske julekalender, fortæller Malene Mølgaard, administrerende direktør hos Danske Lotteri Spil, som står bag Quick.

Dansk juleklassiker

Hvert år fyldes der intet mindre end 23 ton Quick-skrabekalendere på butikshylderne i hele landet op til jul. Heraf finder mere end to millioner kalendere vej til de danske hjem før jul, hvor 59 procent af danskerne over 18 år har mindst én julekalender. Det kan også hænge sammen med, at 42 procent får en juleskrabekalender i adventsgave.

Kalenderen, der så dagens lys i 1994, formåede allerede i sit første år at sælge omkring en million eksemplarer. Prisen på 50 kroner er den samme som dengang. Der er grundlæggende ikke er ændret på selve kalenderen i snart 30 år, hvilket kan være med til at forklare populariteten.

-Juleskrabekalenderen er blevet fast inventar i den danske jul, og selve skrabeloddet med julemotivet i midten er mere eller mindre det samme som i 1994, men vi har tilføjet adventsspillet og bonusfeltet ved siden af de 24 felter. Det er et simpelt skrabelod, som er lavet til, at man kan tage sig god tid og hygge sig med over lang tid, og som naboen også har – så helt ydmygt tror vi på, kalenderen er med til at sætte nogle samtaler i gang mellem folk. Derfor er kalenderen for mange danskere blevet en vaskeægte juleklassiker, siger Malene Mølgaard.

Hovedgevinsten har altid været en million kroner. I dag er der præmier på ned til 50 kroner på hvert tredje lod.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev. Så får du nyheder direkte i din indbakke.

Del denne artikel