Kolding Nyheder

Sparekasse fusionerer og får nyt navn

Elo Christoffersen
Skrevet af Elo Christoffersen
Frøs Sparekasse og Broager Sparekasse vil fusionere. Pressefoto/Frøs Sparekasse.

Frøs Sparekasse, der har en afdeling i Kolding, fusionerer og får nyt navn.

Frøs Sparekasse og Broager Sparekasse har valgt, at fusionere og dermed får de et nyt navn – Sydjysk Sparekasse. Frøs Sparekasse har i dag en afdeling på Vejlevej i Kolding.

-Sammen skaber vi et nyt pengeinstitut, der tilsammen hviler på mere end 300 års erfaring og dybe rødder i Syd- og Sønderjylland. Vi sender med Sydjysk Sparekasse et stærkt signal ud i markedet om, at vi er et lokalt pengeinstitut, hvor kunderne altid er i centrum for vores virke, fortæller bestyrelsesformand for Frøs Sparekasse, Jørgen Kring Jensen, i en pressemeddelelse.

Tirsdag offentliggjorde de to sparekasser deres halvårsregnskaber – og her fortæller tallene, at der er tale om to sunde pengeinstitutter.

Bestyrelserne i de to sparekasser har besluttet, at de skal fusionere. Nu skal de to repræsentantskaber så også godkende og vedtage fusionen. Det sker i Broager Sparekasse den 21. september og i Frøs Sparekasse den 28. september.

Og skal fusionen blive ført ud i livet, så skal den til sidst godkendes af Finanstilsynet.

Hovedsædet forbliver i Rødding.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev. Så får du nyheder direkte i din indbakke.

Tagget
Del denne artikel