Storstilet narko-efterforskning: 35-årig mand fra Kolding-området anholdt

Elo Christoffersen
Skrevet af Elo Christoffersen
Foto: Elo Christoffersen (Arkivfoto)

Sydøstjyllands Politi har onsdag anholdt en 35-årig mand fra Kolding-området i forbindelse med en omfattende efterforskning af narkokriminalitet.

Ransagninger blev udført på flere adresser i Kolding-området som led i politiets intensive arbejde, oplyser Sydøstjyllands Politi i en pressemeddelelse.

Den 35-årige mand er sigtet for alvorlige narkorelaterede forbrydelser og vil torsdag blive fremstillet i et grundlovsforhør, hvor der er et ønske om dørlukning.

Efterforskningen fortsætter, og politiet holder derfor kortene tæt til kroppen af hensyn til sagen.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev. Så får du nyheder direkte i din indbakke.

Tagget
Del denne artikel