Kolding Nyheder

Sur smiley til Burger King-restaurant

Elo Christoffersen
Skrevet af Elo Christoffersen
Burger King. Foto: Elo Christoffersen (Arkivfoto)

Fødevarestyrelsen fandt både skimmellignende vækst og gamle madrester.

Fødevarestyrelsen har langet en sur smiley og en bøde ud til Burger King på Vonsildvej i Koldings sydlige bydel.

Efter en henvendelse fra en forbruger, tog Fødevarestyrelsen på besøg hos restauranten. Her fandt de flere ting, som ikke var i orden:

-Gummilister i dip-køler fremstår med sort og gråhvid skimmellignende belægning. Gulv ved udlevering fremstår med kraftig sort belægning omkring afløb. Under bordet samme sted ses gamle madrester, dressingbægere, papir mv. På stativ med rengjorte bakker var flere af disse med indtørrede madrester, står der blandt andet i kontrolrapporten.

Det var i øvrigt en lignende indskærpelse, som Burger King på Vonsildvej sidste år i juli. Her fik de dog kun en misfornøjet “smiley”.

Denne gang udstedte Fødevarestyrelsen en sur smiley samt en bøde på 10.000 kroner.

Hos restauranten forlød det, at de ville få gjort rent med det samme, står der videre i kontrolrapporten.

Det er ikke lykkedes, at få en kommentar fra Burger King.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev. Så får du nyheder direkte i din indbakke.

Del denne artikel