Kolding Nyheder

Svar til Molle Lykke Nielsen

Elo Christoffersen
Elo Christoffersen
Jørn Chemnitz (SF). Foto: Bo Nielsen.

Læserbrev af Jørn Chemnitz (SF), formand for Natur, Miljø og Klimaudvalget, Ejstrup Vang 6, 6000 Kolding.

Molle Lykke Nielsen skriver i et læserbrev, at der sker for lidt i Kolding, at der er strategier for stort set alt, samt at jeg ikke har sikret penge til Træstrategien.

Det er morsomt, for Træstrategien blev vedtaget af Molle og det tidligere byråd i 2020 uden der var afsat en eneste krone. Molle du husker vel, at jeg først blev medlem i 2021?

Når SF sammen flere andre partier bakker op om og vil bruge det tidligere byråds udmærkede strategi, som skatteborgerne i øvrigt har betalt, skal vi høre for både det, og at der ikke er sket noget på området – helt ærligt Molle.

Det positive er, at Molle og jeg er enige om, at der skal afsættes midler til et grønnere Kolding, så Molle du er velkommen i det grønne selskab, for lad nu valgkampen vente, og lad os skabe resultater til gavn for Kolding Kommune i stedet for tom profilering, og sikre liv til gamle gratis beslutninger, der har ligget i dvale i årevis i stedet for at bruge penge på at opfinde noget nyt.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev. Så får du nyheder direkte i din indbakke.

Tagget
Del denne artikel