Kolding Nyheder

Svar til Villy Søvndal

Elo Christoffersen
Skrevet af Elo Christoffersen
Søren Rasmussen (DF). Foto: Bo Nielsen.

Læserbrev af Søren Rasmussen (DF), gruppeformand for Dansk Folkeparti i Byrådet, Primulavej 7, 6000 Kolding.

Man kan sige meget om Villy Søvndal, men jeg er tror faktisk ikke der i Kolding Byråds historie, har været et byrådsmedlem der på knap to år, har ødelagt så meget.

Sidste år var Villy Søvndal så med til, at bestille en rapport om administrationen i Kolding Kommune. Da den kom viste den, at Kolding Kommune var overadministreret. Faktisk kunne man spare over 50.000.000 kr. om året, hvis Kolding Kommune var så veldrevet, som de kommuner vi sammenligner os med.

Da Seniorområdet, hvor Dansk Folkeparti har formandsposten, har en meget lille administration og bl.a. der hvor SF har formandsposten, har en for stor administration, ja så kan man nok forestille sig, hvad der skete med den rapport. Den kom – i stor hast – ind under gulvtæppet.

Men det går selvfølgelig ikke og derfor har Dansk Folkeparti foreslået, at gøre noget ved det, således at administration kan veksles til omsorg for de mennesker, der har brug for hjælp. For mens Villy Søvndal & Co. har deres på det tørre og spilder tiden med ubehjælpsomme læserbreve, så falder kvaliteten i folkeskolen, i børnepasning, i ældreplejen og i omsorgen for de mennesker, der har mest brug for hjælp.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev. Så får du nyheder direkte i din indbakke.

Tagget
Del denne artikel