Kolding Nyheder

Tidligere organisationsformand bliver politisk leder

Elo Christoffersen
Skrevet af Elo Christoffersen
Nikolaj Steffenauer (LA). Privatfoto.

Den tidligere LA-organisationsformand, Nikolaj Steffenauer, bliver politisk leder for LA Kolding.

Når politisk interesserede i fremtiden melder sig under Liberal Alliance Koldings faner, bliver det i fremtiden Nikolaj Steffenauer, der ligger den politiske linje for partiet i Kolding.

Mandag blev Nikolaj Steffenauer, der er tidligere organisatorisk landsformand for Liberal Alliance, nemlig enstemmigt valgt som politisk leder for Liberal Alliance i Kolding på et opstillingsmøde.

Nikolaj er kendt for sine mærkesager som erhvervslivet, ungelivet og bylivet.

-Jeg er stolt og beæret over den tillid så mange af vores medlemmer har vist mig. På dette opstillingsmøde var der dobbelt så mange deltagere som til de tidligere opstillingsmøder, hvilket illustrerer den rivende udvikling, partiet er i. Jeg håber på at kunne anvende min erfaring fra landsledelsen til at samle og stå i spidsen for det stærkest mulige hold frem til kommunalvalget i 2025, fortæller Nikolaj Steffenauer i en pressemeddelelse.

Formanden for Liberal Alliance Kolding, Carsten Andersen, glæder sig over det store fremmøde og ser lyst på fremtiden med både større vælgertilslutning og medlemsfremgang:

-Liberal Alliance er for alvor trådt ind i en ny tid med optimisme og gejst. Allerede nu begynder vi forberedelserne til kommunalvalget for at skabe de bedst mulige forudsætninger for det bedst mulige valgresultat.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev. Så får du nyheder direkte i din indbakke.

Del denne artikel