Kolding Nyheder

Transformation af midtbyen

Elo Christoffersen
Elo Christoffersen
Merete Due Paarup (R). Foto: Bo Nielsen.

Læserbrev af Merete Due Paarup (R), byrådsmedlem, Uhrevej 11, 6064 Jordrup.

Midtbyen og den fysiske detailhandel er i krise – præcis som midtbyer og fysisk detailhandel i hele landet. Faktisk er det samlede udbud af butikslokaler til leje 16 procent højere end for ti år siden.

Det er den også i Kolding. Vi kan ikke ændre de megatrends, der lukker butikker på stribe.

Vi skal gøre noget radikalt anderledes. Da vi for nylig havde arkitekten Jan Gehl på besøg var han helt skarp: i skal gå fra drømmen om at være KØBESTAD til at være MØDESTED. Vi skal derfor sætte turbo på en transformation af midtbyen. Her er nogle at mine bud:

  1. Koncentration af butiksstrøg og omdannelse af områder fra butikker til bolig/liberal erhverv/fællesskabende-multilokaler.
  2. Kvarterer med karakter. Dyrke og styrke de forskellige kvarterer og sætte aktørerne i områderne spil sammen.
  3. Gentænke organisering fx a la Brobyggerne i Middelfart, der både er strategiske og handlekraftige. Og hvor ejendomsejerne, butikker/aktører, kommunen og business Kolding spiller langt bedre sammen.
  4. Noget at mødes om: Flere store events og masser af mindre i de lokale kvarterer. Og også helt nye typer af events der skaber liv og styrker fællesskaber.
  5. Grønnere og smukkere: Flere grønne områder, opholdspladser og aktiviteter. Byer for mennesker og møder.
  6. Skab signaturspots: vi kan ikke alt på én gang – så mens vi arbejder på sagen skabes markante waaauw-oplevelser/spots.
  7. Prioritering af midler. Der er sat penge af til de næste faser af forbedringer – men der skal mere til og der skal turbo på.
  8. Tal byen op og brug den. Er glasset halvt fyldt eller halvt tomt? Det er vores alle sammens midtby. Kom, køb og kram den – den trænger – og du kan gøre en forskel.

Men lad os få lave en samlet actionplan – og det kan kun gå for langsomt.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev. Så får du nyheder direkte i din indbakke.

Tagget
Del denne artikel