Kolding Nyheder

Tre unge bowlingspillere blandt verdens 24 bedste

Elo Christoffersen
Skrevet af Elo Christoffersen
Pressefoto.

De tre unge bowlingspillere fra BK Trekanten KIF er nu blandt verdens 24 bedste spillere.

Viljen kan række langt for atleter og trænere. Men det er dog ikke alt. Det kan den lokale bowlingklub, BK Trekanten KIF, skrive under på.

Ved dette års bowling VM i Kuwait, er der tre unge spillere med, som alle har gennemgået en unik udvikling inden for deres sport. Fælles for dem alle er, at de har været en del af Kolding Talent og læringsmiljøet på Brændkjærskolen, som i et tæt med Kolding Talent har oprettet sportsklasser.

Tim Stampe, Cecilie J. M. Dam og Mathias Ankerdal har alle været en del af dette målrettet miljø, der er understøttet af BK Trekanten KIF.

Klubben har valgt at satse målrettet på at udvikle spillere. Nu kan klubben se, at viljen, målsætningerne og ikke mindst det rette sportslige miljø, give resultater.

Tim, Cecilie og Mathias spillede sig frem blandt de 24 bedste i verden i single. Desværre blev det også endestationen, men ganske få kegler skilte dem fra at spille sig videre. Nu venter der flere discipliner ved VM. Ét er sikkert. De vil alle tre gå efter medaljer.

Det bliver spændende, at følge dem alle i fremtiden, følge dem på den nationale som internationale sportslige scene.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev. Så får du nyheder direkte i din indbakke.

Del denne artikel