Kolding Nyheder

UC Syd lukker flere kurser og uddannelser

Elo Christoffersen
Elo Christoffersen
UC Syd. Foto: Nils Rosenvold.

UC Syd sætter professionsbachelor i skat på pause og lukker alle AMU-aktiviteter.

Der skal balance i økonomien hos UC Syd, der har afdelinger i Kolding, Esbjerg, Aabenraa og Haderslev.

Frem til 2027 skal der spares 30-40 millioner kroner for, at få en sund økonomi. Derfor har bestyrelsen besluttet, at sætte professionsbachelor i skat i bero samt at lukke de forskellige AMU-kurser, der også bliver udbudt i øjeblikket. Det oplyser UC Syd i en pressemeddelelse.

Fra sommeren 2024 er det derfor ikke længere er muligt at blive optaget på skatteuddannelsen. I løbet af de kommende år vil uddannelsen lukke helt ned, når de nuværende studerende er blevet færdige.

AMU lukker også

Selv om UC Syd er en professionshøjskole, har institutionen gennem flere år udbudt AMU-kurser på det pædagogiske område. Men det giver også tab.

AMU-kurserne lukkes løbende efterhånden som de forskellige kurser bliver afsluttet, og fra sommer 2024 udbyder UC Syd ikke uddannelserne længere.

Totalt set vil lukningerne medføre en besparelse på 4,9 millioner kroner om året, når det er fuldt indfaset. Det vil dermed også få personalemæssige konsekvenser, men hvor mange, det reelt kommer til at dreje sig om, er endnu usikkert. Det skriver UC Syd i pressemeddelelsen.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev. Så får du nyheder direkte i din indbakke.

Tagget ,
Del denne artikel