40 års fødselsdag og 10 års jubilæum ved HK Sydjylland

Elo Christoffersen
Skrevet af Elo Christoffersen
Christina Sandholdt fylder 40 år den 29. maj og hun kan fejre 10 års jubilæum hos HK Sydjylland den 16. juni. Privatfoto.

Jubilæet fejres med et internt arrangement.

Faglig sagsbehandler ved HK Privat Sydjylland, Christina Sandholdt, fylder 40 år den 29. maj og hun kan fejre 10 års jubilæum den 16. juni.

Hun er uddannet salgsassistent i 2005, stewardesse i 2007 og kontorassistent med speciale i administration i 2017 ved HK Sydjylland, hvor hun har været ansat siden.

Christina Sandholdt håndterer sagsbehandling per telefon og e-mail, inklusiv i forbindelse med konkurser, og varetager også administrative opgaver. Desuden er hun ansvarlig for HK Sydjylland Privats lønstatistik i den sydjyske del, som er en af de større opgaver hvert år.

Christina Sandholdt er født i Haderslev, opvokset i Vamdrup og bor nu i Vester Nebel ved Kolding. Hun er mor til Liam på 11 år, gift med Jan og bonusmor til Frida på 15 år.

Jubilæet vil blive fejret med et internt arrangement hos HK Sydjylland.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev. Så får du nyheder direkte i din indbakke.

Del denne artikel