Grønne parker og frirum

Elo Christoffersen
Skrevet af Elo Christoffersen
Molle Lykke Nielsen (DF). Foto: Bo Nielsen.

Læserbrev af Molle Lykke Nielsen (DF), medlem af Plan- og Teknikudvalget, Mosegyde 11, 6094 Hejls.

Det er i planlægningen og udviklingen i en by som Kolding, meget vigtig at fremtidssikre ”lufthuller” i tæt forbindelse med bymidten, der gerne skal “summe” af liv.

”Lufthullerne”, de grønne opholdssteder, kan ikke udvikles når først de er bebygget, så dem skal vi passe godt på.

Som tendensen er i dag, skal byen fortættes med bl.a. flere boliger i højden og i gadeniveau, hvor der i dag er forretnings- og kontorlokaler der står tomme. Men det er også meget vigtigt , at holde nuværende åbne pladser frie til p-plads/-huse og kultur aktiviteter, samt evt. et hotel, biograf, teater der aktiverer bylivet på andre tidspunkter end lige kl. 10-18, igen med meget grønt. Her er Holmsminde og Riberdyb en fantastisk mulighed for Kolding by.

Marina Syd med 3-400 boliger og evt. foreløbig udbygning af campusområdet på den gl. Falck-grund, vil det over tid være det rigtige match, med en “grøn” ind – udgang til / fra centrum, ved at modernisere Toldbodgade og tunnellen under Buen.

Nu sidder forvaltningen og bruger kæmpe ressourcer på, som Byrådets flertallet har besluttet, 400 boliger der ikke bliver til noget, og med forlænget frist til bygherre, uden konsekvenser.

Frem med 2050-planen kære byrådsflertal, og få fremtidsvisionerne sat i drift.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev. Så får du nyheder direkte i din indbakke.

Tagget
Del denne artikel