Undlad at søge mod Vestre Ringgade, hvis du er i bil. Vejen er helt spærret, da vejen står under vand.
Store mængder vand spærrer onsdag morgen Vestre Ringgade – og Ålegården. Derfor bør bilister og øvrige trafikanter søge alternative ruter. Vejen er helt spærret. En bil er endda blevet fanget i vandmasserne tidligere på natten eller morgenen.
Mange ville gerne gennem Vejrupsgade, men heller ikke her er det muligt, da vandmasser spærrer vejen.
Desuden stiger vandstanden ved Riberdyb, fik netavisen oplyst ved 08-tiden.
Beredskabet er ude med de store pumper i Vestre Ringgade og Ålegården, men Kolding Kommune kan ikke sige, hvornår vejene igen er farbare.
Se billederne øverst i artiklen og videoen nedenunder…