Her er vinderen af Dansk Melodi Grand Prix 2024

Elo Christoffersen
Skrevet af Elo Christoffersen
SABA blev vinderen af Dansk Melodi Grand Prix 2024. Foto: Lasse Lagoni.

Lørdag aften blev vinderen af Dansk Melodi Grand Prix 2024 fundet.

Lørdag aften blev vinderen af Dansk Melodi Grand Prix 2024 fundet. Showet blev afholdt i DR Koncerthuset i København. Det blev både bookmakernes og seernes favorit, der vandt dette års Grand Prix. SABA var nemlig storfavorit til, at vinde musikslaget og det gjorde hun med sangen “Sand”.

SABA blev vinderen af Dansk Melodi Grand Prix 2024
Foto: Lasse Lagoni.

Nummer to blev Basim med “Johnny” og nummer tre blev færøske Janus Wiberg med “I need your love”.

SABA skal nu repræsentere Danmark ved Eurovision Song Contest 2024 i Malmø i Sverige. Der er semifinaler den 7. og 9. maj, mens finalen finder sted den 11. maj. Danmark har ikke været i finalen siden 2019.

Der var i alt otte deltagere ved dette års Melodi Grand Prix. Det var Stéphanie Surrugue og Sara Bro, der var værter. To klimademonstranter stormede under lørdagens show ind på showet, men de blev dog hurtigt hevet af scenen igen.

Danmark har i øvrigt vundet Eurovision Song Contest tre gange. Det skete i 1963 med Grethe & Jørgen Ingmanns “Dansevise”. I år 2000 var det Brødrene Olsens “Smuk som et stjerneskud” (Fly on the wings of love, red.). Og så skete det tredje gang i 2013 med Emmelie de Forest med sangen “Only Teardrops”.

Vinderen af Dansk Melodi Grand Prix 2024
Foto: Lasse Lagoni.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev. Så får du nyheder direkte i din indbakke.

Del denne artikel