Nyt koncept har succes hos restaurant i Kolding

Elo Christoffersen
Skrevet af Elo Christoffersen
The Burger Concept’s Loaded Fries. Foto: The Burger Concept.

Med konceptet ”loaded fries” udfordrer The Burger Concept de klassiske pommes frites on the side. Nu fås fritterne toppet med ost og kød, og på kort tid er konceptet blevet enormt populært i Kolding.

Hvorfor bestille pommes frittes on the side, når man kan få dem med toppings? På kort tid er loaded fries blevet en populær spise hos den The Burger Koncept i Kolding, og konceptet udgør i dag 15 procent af kædens salg.

Det består i al sin enkelhed af pommes frites toppet med flydende ost, forårsløg og kød – for eksempel sprødt bacon, chicken kebab, cajun chicken eller chorizo.

-Kunderne tager bedre imod vores loaded fries-koncept, end vi turde drømme om. Pommes frites er blandt danskernes yndlingstilbehør, og vi var lidt nervøse for reaktionen over at røre ved den klassiske servering, men folk har kun været åbne for at prøve favoritten i en ny udgave, fortæller Simon Franck Jakobsen, direktør og medejer af The Burger Concept i Kolding, i en pressemeddelelse.

Fastfoods svar på biksemad

Ifølge Simon Franck Jakobsen er loaded fries populært i Tyskland, og han tror, at konceptet også kan nå en vid udbredelse i Danmark.

-I Tyskland er loaded fries et stort hit, og vi så et stort potentiale i at bringe konceptet til det danske marked. Loaded fries minder nemlig om retter, som danskerne allerede kender og holder af – tag for eksempel nachos toppet med ost og kød eller biksemad af kartofler, kød og løg, siger Simon Franck Jakobsen.

The Burger Concept arbejder kontinuerligt på at forny og variere konceptet i samarbejde med danske gastronomer. Hermed kan kunderne løbende se frem til nye versioner af loaded fries med forskellige typer af toppings.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev. Så får du nyheder direkte i din indbakke.

Del denne artikel