Lørdag blev Danmarks største taekwondostævne afholdt i Esbjerg.
Stævnet blev afviklet i to hoveddiscipliner; kamp og teknik, hvor det handler om at lave en serie af spark og slag så præcist som muligt.
Kolding Taekwondo Klub – Sil’la havde 26 udøvere med i teknik og tre udøvere i kamp. Efter en god stævnedag havde klubbens udøvere tilsammen vundet hele 23 guldmedaljer, 12 sølvmedaljer og 10 bronzemedaljer.
Ud over dette blev to af klubbens udøvere kåret som bedste teknikker i deres kategori. Emma Busch Müller vandt prisen for bedste tekniker under 18 år i d-class og Isabella-maria Hald vandt prisen for bedste tekniker under 18 år i b-class.
Med alle de flotte placeringer vandt taekwondoklubben også pokalen for “Mest Vindende Klub”.