Nanna holder fagprøve i Matas

Elo Christoffersen
Skrevet af Elo Christoffersen
Nanna Kristensen holder sin fagprøve i uge 14. Privatfoto.

21-årige Nanna Kristensen, der er elev i Matas i Helligkorsgade i Kolding, er snart færdig med sin uddannelse som materialist.

I den forbindelse holder hun sin fagprøve i uge 14, med fokus på det naturlige mærke Origins.

Origins er en hudplejevirksomhed, der baserer alle deres produkter på naturlige ingredienser. De bruger ingredienser af højeste kvalitet fra planter, jorden og havet og kombinerer dette med videnskaben for at skabe de bedste og mest effektive produkter til din hud.

I løbet af ugen vil der være forskellige aktiviteter i Matas i Helligkorsgade, hvor man kan opleve Origins. Der vil være en prøvebar, hvor man kan teste forskellige produkter og få rådgivning fra Nanna. Man vil også have mulighed for at få en mini spabehandling og deltage i spændende konkurrencer. Der vil desuden være en speciel kundeaften, hvor der vil være ekstra gode tilbud og mulighed for at få mere information om Origins.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev. Så får du nyheder direkte i din indbakke.

Tagget
Del denne artikel