Nyt tiltag: Kompetence Kolding – Én indgang til virksomhedens kompetenceudvikling

Elo Christoffersen
Skrevet af Elo Christoffersen
Maria Bang. Privatfoto.

Læserbrev af Maria Bang, Uddannelseskoordinator, Jobcenter Kolding, Dieselvej 6, 6000 Kolding.

Business Kolding, Kolding Kommune og uddannelsesinstitutionerne oplever desværre, at virksomhederne nemt kan fare vild i junglen af efteruddannelses- og tilskudsmuligheder og derfor ikke får udnyttet mulighederne godt nok.

Kompetence Kolding er et netværk af de største uddannelsesinstitutioner i Kolding kommune, som har til formål at gøre kompetenceudvikling og tilskudssøgning nemt og overskueligt for alle de lokale virksomheder.

Der er mange fordele ved opkvalificering af virksomhedens medarbejdere bl.a.:

  • Fastholdelse af medarbejderne i tilfælde af rekrutteringsudfordringer, dårlige konjunkturer, lavsæson eller periodisk nedgang i ordrer
  • Medarbejderstaben holdes opdateret med de seneste branchestandarder og virksomhedens konkurrenceevne fremtidssikres
  • Medarbejderne oplever mulighed for individuel professionel udvikling, hvilket ofte fører til større medarbejdertilfredshed og et styrket omdømme som ansvarlig arbejdsgiver

Kompetence Kolding tilbyder virksomhederne dybdegående viden om mulighederne, uforpligtende 360° vejledning med udgangspunkt i den enkelte virksomheds behov og tilrettelæggelse af overskuelige skræddersyet uddannelsesplaner med tilskudsoverblik.

Kompetence Kolding består af: AMU SYD, Sprogskolen Kolding, HANSENBERG, IBA Erhvervsakademi Kolding, UC SYD, FGU Kolding & Vejen, IBC International Business College, Kolding HF & VUC, Social- og sundhedsskolen Fredericia-Vejle-Horsens, Designskolen Kolding – Kurser og efteruddannelse, Byggeriets Uddannelser, Industriens Uddannelser, Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, Business Kolding, Kolding Kommune og Jobcenter Kolding – Virksomhedsservice.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev. Så får du nyheder direkte i din indbakke.

Tagget
Del denne artikel