Sidste åbningsdag er påskelørdag.
Sushi Daily lukker samtlige 12 sushibikse i danske Bilka-butikker – herunder afdelingen i Bilka i Kolding Storcenter. Det sker på grund af økonomisk fiasko, skriver Ekstra Bladet.
Sidste åbningsdag er påskelørdag, så hvis du vil nå at nyde de rå stykker sushi en sidste gang, har du travlt.
Sushikæden har været en fast bestanddel af de fleste danske Bilka-butikker de sidste seks år, men det har ikke været rentabelt nok, og de kunne ikke blive enige om en aftale, der var tilfredsstillende for Sushi Daily.
Sushi-elskere behøver dog ikke at græde, eftersom Sushi Daily fortsætter med at drive forretning i de øvrige skandinaviske lande.