27-årig mand dømt for salg af narkotika

Elo Christoffersen
Skrevet af Elo Christoffersen
Retten i Kolding. Foto: Elo Christoffersen (Arkivfoto)

Den 27-årige mand fik en fængselsstraf på et år og tre måneder for salg af narkotika.

En 27-årig mand fra Rødding blev onsdag idømt et år og tre måneders ubetinget fængsel ved Retten i Kolding.

Den 27-årige blev dømt for i efteråret 2023 i forening med flere andre medgerningsmænd at have været i besiddelse af ca. 108 gram kokain, ca. 50 gram MDMA samt ca. 600 gram hash og ca. 420 gram skunk med henblik på videresalg. Han var ligeledes i besiddelse af et større pengebeløb, der stammede fra salg af narkotika.

Den dømte har været varetægtsfængslet under efterforskningen siden den 29. september sidste år, oplyser Sydøstjyllands Politi i en pressemeddelelse.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev. Så får du nyheder direkte i din indbakke.

Tagget
Del denne artikel