I dette sogn er der størst risiko for en tidlig død

Elo Christoffersen
Skrevet af Elo Christoffersen
I Taps sogn er risikoen for en tidlig død størst her i Kolding Kommune. Foto: Elo Christoffersen (Arkivfoto)

Én sogn i kommunen topper med 54 procent.

Danmark betragtes som regel som et af de mest lige lande i verden, men når det kommer til sundhed, er forskellene enorme, skriver DR Nyheder.

Uanset hvor man kigger, er der nabokvarterer med markante forskelle i helbred. Mens de i det fine villakvarter har gode levevilkår, kan beboerne i højhusene på den anden side af gaden have adskillige færre leveår.

I en undersøgelse af sundhed og levealder viser der sig også store forskelle i Kolding Kommune. I Taps Sogn (Vejstrup Kirke, Taps Kirke og Hejls Kirke) er risikoen for tidlig død størst i hele kommunen, hvor hele 54 procent af befolkningen ville dø før de fylder 75 år med det pågældende sundhedsniveau. Til sammenligning har Sdr. Bjert Sogn den laveste risiko, hvor kun 18 procent ville dø tidligt. Landsgennemsnittet er 35 procent.

Ved at justere risikoen for tidlig død for køns- og alderssammensætningen i de enkelte sogne, giver tallene et sammenligneligt billede af de sundhedsmæssige forskelle. Dog påpeges det, at i sogne med få indbyggere kan tilfældigheder spille ind og give et skævt billede af sundheden. Social ulighed er en af hovedårsagerne til de lokale sundhedsforskelle, som nye tal viser, er steget markant den seneste generation.

Kortlægningen af dødsfald fra Aarhus Universitet er lavet fra 2017 til 2021.

DR Nyheders side kan du søge på din adresse og se risikoen for en tidlig død.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev. Så får du nyheder direkte i din indbakke.

Del denne artikel