Søndag middag skete der et færdselsuheld i krydset ved Domhusgade og Domhusparken i Kolding.
En 87-årig kvinde påkørte en 84-årig mandlig fodgænger i forbindelse med et højresving. Det fortæller Halfdan kramer, vagtchef hos Sydøstjyllands Politi.
Den 84-årige mand blev kørt til behandling på skadestuen i Kolding. Ifølge vagtchefen kom manden ikke noget alvorligt til. Både kvinden og manden er fra lokalområdet.
Uheldet blev anmeldt klokken 12.15.